Etapens startby, Randers, har selvfølgelig også en lang bryggerihistorie. Det store bryggeri i Randers blev i løbet af 1800-tallet Bryggeriet Thor, som regner sig for at være grundlagt i 1856 da Christian Emil Synnestvedt overtog bryggeriet - i øvrigt samme år som Bryggeriet Ceres i Århus grundlægges, og netop dette bryggeri går Thor sammen med i 1976, og så endte det jo med at bryggeriet blev lukket i 2003. Der bliver dog stadig brygget Thor øl - nu på Albani i Odense.
Men som deltagerne i Tour de Bière fik syn for under 4. etape er der rådet bod på denne 'bryggerimangel' i løbet af de seneste år med hele to nye bryggerier.
I øvrigt var etapen imødeset med blandede følelser, idet den indeholdt det længste stræk uden officielle forplejningszoner, og rytterne ser da vist også lidt tøvende ud her lige før starten ved Randers Bryghus!
I mangel af officielle forplejningszoner holdt feltet ind ved Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup.
Rytterne fik en rundvisning i Humlehaven, og fik smagt øl brygget med humle fra Gl. Estrup, men for den der har mere tid er der meget mere at se på Landbrugsmuseet. Med relation til øl er museets meget store køkkenhave uhyre interessant, idet man her finder utallige af de planter man i tidens løb har brugt i øl i stedet for humle - såvel før humlen blev kendt, som efter dette for at spare på den dyre humle eller helt erstatte den. Dette har været almindeligt i landets fattige egne til langt op i 1800-tallet, og er jo taget op igen med bl.a. Thisted Bryghus' porseøl.
Skulle man være interesseret i snapseurter er der også mange af disse, og for cider-interesserede er der en meget stor samling af æbletræer. I det hele taget er Dansk Landbrugsmuseum et godt sted at starte sin tur tilbage til rødderne, og opdage hvad der er gået tabt under industrialiseringen - så kan man fortsætte med en ekskursion til Kulinarisk Sydfyn og se at noget er på vej tilbage http://www.kulinarisksydfyn.dk
I Ebeltoft kunne feltet beundre det maleriske gamle malteri, som ligger ud mod vandet med administrationsbygningen placeret bagved på den nuværende gågade.
Som så mange andre steder er der delte meninger om bevaringsværdigheden, og malteriet er da også i forfald, men man kan håbe at byen vælger at bevare dette karakteristiske malteri, og finder anvendelse for det til andre formål.